Konflikthåndtering

Når børn bliver teenagere kan det ofte være konfliktfyldt, og der bliver gjort og sagt ting, der er sårende. Hele familien lider, og hjemmet er ikke længere det trygge sted, det måske var engang.

Vi hjælper familier til at være familie igen. Med andre ord, vi vil ikke ændre familien, men lære dem at blive en bedre udgave af dem selv. De får råd, vejledning og undervisning i kunsten at være en teenage-familie på godt og ondt.

Alt dette ud fra en relationel forståelsesramme. Familien vil få konkrete redskaber, teknikker og praktiske opgaver, som de skal øve derhjemme.

Ved afslutning af forløbet udarbejder vi sammen en plan for, hvad de kan gøre, når og hvis det går galt igen.

                                                                                                                 

Lov om social service §52, stk. 3, nr. 3